Marokko paa dansk

Saa er det danskernes tur til nyheder.. og islaendinge I kan godt friske lidt op paa det danske sprog..
Jeg ved det er loerdag og at maanen har lige vaeret fuld. Jeg har vaeret i Marokko omkring 20 dage men paa kortet er jeg utrolig taet paa det sted jeg startede. Jamen vel jeg skal nok komme mig syd paa snart. Sagen er at jeg kom til at leje en bil sammen med andre rejsende og vi har vaeret paa roadtrip de sidste 8 dage men kom til bage til byen i bjergene i gaar aftes traette, sultne og beskitte men utrolig lykkelige.
Efter at have tilbragt fem dage i stedet for en dag i Moulay Idriss hos en Marokkansk familie sammen med franske Sylvie og engalske Dan var det paa tide at hver skulle rejse sin vej. Men den sidste aften fik vi ideen om at leje en bil og udskyde andre planer og paa fem minutter var det besluttet og en halvtime senere havde vi bilnoeglerne i haende.
Afgang var morgenen efter. Rejsemaal var oerkenen. Chauffoerer var Margret og Sylvie. Medrejsende var Dan og marokkanske Abdul Karim. For at give en idee om gruppens tja.. sammensaetning kommer her en kort beskrivelse af de andre rejsende:
Sylvie: 40 aar, fransk, baar vidt og bredt for eksempel i Berlin; Portugal og Pyrenees bjergene i Frankrig, hvor hendes 15 aarige soen Theo bor sammen med sin hippy far. Sylvie snakker meget, tror paa gode energier og naturen, smider ikke sit haar ud naar hun bliver klippet men laegger det pent ud i naturen fordi det er jo en del af hende selv. Sylvie er rigtig god til at faa venner, snakker allerede ret meget arabisk efter tre uger i Morokko, som af hendes eget udsagn skyldes af kvaliteten af de"juans" hun ryger tit og ofte i loebet af dagen.
Dan er stille og rolig, normal slash hippy. Han har tilbragt de sidste maanader i Provence og Granada hvor han flygter kulden i England.
Abdul Karim arbejder sem guide i romanska ruiner taet paa Moulay Idriss. Han er stolt af sit arbejde og af sin historieviden og hvor meget han har rejst rundt i Morokko. Han tog en uge fri fra sit arbejde for at komme med os som ven og give gode raad. Det vil sige holde oeje med os for sin ven Muhammed men det er en laengere historie.
Semi tidlig morgen tog vi af sted med to nye arabiske cd er i den lille, fine blaa bil vi havde lejet. Det var min tur at starte koerslen og efter at have laert hvordan stop signalen ser ud paa arabisk og en lektion i hvordan jeg skulle bruge floejten som en rigtig Marokkaner var vi klare. Med franske og arabiske tilsagn gik turen jo saa glimmrende og naar vi kom frem til oerkenen sen aften var det som om de kvindlige chauffoerer aldrig havde gjort andet end at svinge forbi aesler, boern, cyklister og folk som gik tur, alt naturlivis midt paa vejen.
Vi endte med at stoppe i oerkenen i fem dage hvor vi boede hos broedrene Hassim, Omar, Zaid, Mimoun, Jassiv og daeres faettre som sammen driver et lille auberge ved foden af oerken dunerne. Tiden floej og vi tilbragte nogle fantastiske dage hvor der blev spillet musik, kigget stjerner, gaet ture, handlet paa markedet i byen, lavet mad, koert og kigget arkitektur og selvfoelgelig tog vi paa tur paa "dromaderer" og tilbragte en nat i telt i oerkenen.
Turen gik videre op i atlasbjergene hvor vi koerte rundt og kiggede natur og arkitektur, gik flere ture, spiste mere god mad, tog paa Berber Diskotek og hvert sted soergede Sylvie for at faa nyje venner med sit flotte arabisk, smil og galskab.
Jeg kunne blive ved og ved med at fortaelle men maa hellere til at komme mig hjem til auberget hos den marokkande familie. Der skulle vist vaere Tajin i aften og vi maa hjaelpe til i koekkenet.
Efter weekenden skal jeg videre og starte paa nyt med at vaere alene paa tur. Jeg skal til hovedsteden og faa mig visum for Mauritanien og saa tror jeg det er paa tide at rigtig begynde at komme mig syd paa.
Om ikke alt for laenge.
Margret.